2 min. læsetid

Sådan kommer du nemt i gang med Click and Collect

         

En øget kundestrøm - og dermed flere penge i kassen - er vigtigere end nogensinde. En effektiv 'Click & Collect'-løsning hjælper dig med netop det. Samtidig er dine kunder selvfølgelig med stor sandsynlighed vilde med effektive løsninger, der sparer dem for ventetid. Men hvad går konceptet helt præcist ud på, og hvordan kommer du i gang? Læs med her og få svarene

Vi danskere støtter i stigende grad støttet op om de forretninger, der tilbyder en Click & Collect-løsning. På tværs af byggemarkeder, dagligvarebutikker, takeaway-steder, campingpladser, kantiner  og bagerier vinder konceptet indpas. Måske har du allerede selv gjort brug af muligheden hos Bilka, IKEA eller Lagkagehuset?

Click & Collect er et uhyre enkelt og brugervenligt koncept – både for dig, der tilbyder det, og for de kunder, der gør brug af det. Det går i al sin enkelthed ud på, at dine kunder på forhånd reserverer og betaler deres ønskede varer, og derfor blot skal afhente i forretningen. Det er nemt, bekvemt og lynhurtigt.

 

Sådan fungerer Click & Collect

Der er ikke meget hokus pokus, når det kommer til  selve løsningen. Til gengæld er det super effektivt!

Her forklarer vi processen i fem simple trin:

  1. Kunden udvælger sin menu eller varer på din hjemmeside og klikker ”Reserver og afhent”. 

  2. Hvis du ejer flere spisesteder, vælger kunden det sted, hvor han/hun ønsker at afhente sin mad.

  3. Du giver besked via e-mail eller SMS, når bestillingen er klar til afhentning.

  4. Kunden kommer forbi, viser sin reservations-bekræftelse, og du  udleverer bestillingen.

  5. Kunden betaler for sit måltid (hvis ikke allerede gjort) og forlader tilfreds dit spisested, imens du betjener den næste glade kunde.

Derfor er Click & Collect en god løsning for dig:

Uanset om du driver en café, kantine, camplingplads eller restaurant, er Click & Collect en god idé:

  1. Du øger kundestrømmen i din forretning, fordi interaktionstiden med den enkelte kunder er kortere. 

  2. Du har ingen leveringsomkostninger. Ønsker du at tilbyde udbringning, kan du overveje at alliere dig med enten Wolt, Just-Eat, Hungry, EatOnline eller en anden madleveringsservice.

  3. Du undgår at skræmme nye, potentielle kunder væk på grund af en lang kø til kassen eller en overfyldt forretning.

 

Derfor er Click & Collect smart for dine kunder

Dine kunder har ikke længere lyst til vente og går hurtigt videre, hvis køen er for lang.

Med en effektiv 'Click & Collect'-løsning kan de i stedet for:

  1. Let og hurtigt bestille favoritfrokosten eller aftensmaden og præcist vide, hvornår den er klar til afhentning.

  2. Spare tid, fordi deres måltid allerede er tilberedt og pakket til dem.

  3. Reducere ventetiden i køen fordi alt står klar.

Click & Collect kan også bruges som et supplement til din eksisterende (ude)bespisning. Det vil blot sikre effektiv betjening af endnu flere kunder.

Her er et godt eksempel på hvordan du kan hjælpe dine kunder med at stå i kø og miminere ventetiden mest muligt.

tobbers-skilt
@Tobbers Madbar, Kolding

Vil du vide mere?

Der findes et hav af (danske) virksomheder, der tilbyder software og systemer, der kan hjælpe dig igang med en effektiv Click & Collect løsning. NemTakeaway og Shopivo er blot nogle få eksempler.  Prøv dig frem og lav evt en hurtig google-søgning på emnet. Så er du igang! 👍