#1 Gør det nemt

52PC_229x229Frokostpausen er ofte kort, og kunderne skal have deres mad i en fart. Menuer gør det nemt og hurtigt for dine kunder at vælge - og er de allerede pakket, er de hurtige at tage med. Både til sig selv eller måske til hele kontoret. Gør det evt. ekstra nemt ved at give kunderne mulighed for på forhånd at bestille via click & collect

 

#2 Tiltræk morgenfolket

Tilbyd nem, sund og proteinrig morgenmad on-the-go og side orders som fx frisklavede juicer, smoothies og frugt. Nogle kunder vil måske allerede fra morgenstunden købe en sandwich med til frokostpausen og små sunde eftermiddagssnacks til senere.

Måske kan du også friste dem til at komme igen senere og købe en sandwich med hjem til aftensmad.

 

#3 Gi’ rabatter

Alle elsker en god rabat! Så beløn dine trofaste kunder og skab endnu mere loyalitet med rabatter – fx via et stempelkort, hvor kunden får den 10. sandwich gratis.

Du kan også vælge at sætte fokus på dit sandwichsalg i de mindre travle perioder fx ved at give rabat på morgen- eller aftensandwich.

Overvej også at give studierabat, rabat til udvalgte virksomheder, der ikke har kantineordning, alle der spiller fodbold i den lokale klub – eller andre større grupper, du gerne vil tiltrække. 

 

#4 Team op

Er der butikker eller steder i dit nærområde, som du gerne vil kobles sammen med, kan du indgå et samarbejde. Begge parter kan drage fordel af, hvad I hver især kan tilbyde hinandens kunder, og samtidig selv øge indtjeningen. Det kan fx være byens bedste kaffebar, et koncertsted eller den lokale biograf.

54PC_229x229Du kan også indgå en aftale med et fitnesscenter; sæt fokus på dine sunde side orders eller tilbyd en proteinrig sandwich med rabat til medlemmer af centret.

 

 #5 Gi’ give-aways

Skal du introducere en nyhed - fx en ny sandwich eller en ny menu, så overvej at udlevere små gratis smagsprøver. Du kan også tilbyde små gratis give-aways i forbindelse med køb af sandwich – fx snacks, grøntsager og frugt. Gratis smagsprøver er en oplagt mulighed for at få fortalt kunderne om en nyhed.

 

# 6 Vis hvem du er

Vi kan alle sammen bedst lide at købe sandwich fra en butik, der drives af passionerede mennesker. Vær ikke bange for at vise din personlighed og den mad, du brænder for – fx på de sociale medier. Din historie er unik, så brug den!

Fortæl om nye sandwich, månedens sandwich og om hvorfor du har valgt netop en bestemt sammensætning af råvarer, hjemmelavede dressinger, specialiteter mv.

Husk også at det rette valg af emballage har stor betydning – både for spiseoplevelsen, for hvor fristende maden tager sig ud og for det indtryk, du efterlader hos kunden.  

 

Har du brug for rådgivning?

Vores fagkonsulenter står altid klar til at hjælpe dig med at forbedre din forretning. Og de tager altid gerne smagsprøver med på vores produktnyheder.

De har masser af relevant erfaring i bagagen - som (tidligere) kantineleder, bager, kok og kostvejleder kan de helt sikkert også rådgive dig om din forretning 👇

 

Bestil din gratis sandwich-prøvekasse

distrikschefer2020