#1 Syndigt, men sobert – også når det skal være vegetarisk
Rigtig mange burgersteder i London har en plantebaseret burger på menuen. Både fordi der er kommet flere vegetarer og veganere, men også fordi kødelskere forsøger at spise mindre mængder kød.
”Der er kommet producenter til, der faktisk kan producere burgerbøffer, der steges, ligner og mætter som oksekød, men er lavet uden GMOs, soya eller gluten. Sådanne produkter kan få folk til at skære ned på kødet uden at ændre spisevaner,” siger Gavin Lucas.
Vil du vide alt om burgeren anno 2020? Smagen, konsistensen og nye krav til de plantebaserede varianter.
Download 'ForBurgerLoversOnly'-magasinet - helt gratis.
#2 De bedste burgerboller på menuen
På brødsiden er briochen stadig kongen af burgerboller i London. "Men vi oplever også en stigende efterspørgsel efter brød fri for fx æg og smør. Folk vil gerne skære ned på forskellige ingredienser og det er helt i tråd med, at man også i stigende grad vil have den plantebaserede mulighed som fx Potato buns på menuen.
Men det skal først og fremmest smage godt! Så har man muligheden for at tilbyde et godt plantebaseret brød på menuen, er det bare at gøre det,” siger Gavin Lucas.
#3 Få ingredienser i de bedste gourmetburgere
Størrelsen på burgere i London er mindre end i Danmark. En engelsk gourmetburger er forholdsvis simpel og består af få ingredienser, men de er til gengæld af højeste kvalitet og med fokus på smag.
”Generelt er der også mindre grønt i Londons gourmetburgere" fortæller Jonas Allermand, kok og burger lover hos Schulstad Bakery Solutions. ”I London består det grønne fx af stegte eller syltede løg eller andre få fermenterede ingredienser, som giver dybde til den samlede smagsoplevelse og en modvægt til de øvrige ofte lidt fede ingredienser.
Det primære fokus er på modnet kød med masser af umami-smag, godt brød, fed ost og en god burgerdressing. Alle de steder, vi besøgte havde deres egen signatur-burgerdressing, som de ofte selv rørte eller havde sammensat.
Falder valget på en kyllingeburger, kan man forvente høj kvalitet – især de mange steder, som har specialiseret sig i kylling. Modsat Danmark, hvor vi ofte serverer stegt kyllingebryst i en burger, får man stort set altid sprødpaneret kylling i London. Og det er de virkelig gode til”, slutter Jonas Allermand.
Læs også
Guide til trendspotter Gavin Lucas' bedste burgerspots i London